Børnehavebørn 4-5 år
1. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?
- Lære ansvar for et andet levende væsen
- Tage sig af en andens behov
- Kendskab til at æg kan være levende, og at kyllingerne kommer derfra.
- Kendskab til at små nye kyllinger vokser og bliver til store kyllinger/høns.
- Opmærksomhed på at levende væsener skal passes og fodres.
- Sproget. Der er meget at gøre, holde øje med og tale om - også når børnene kommer hjem
- at have ansvar for en andet væsen
- Se efter Børnenes engagement og interesse
- Deres forståelse for dyrene, i det her tilfælde høns.
- Nye nøgleord og deres forståelse for dem.
- Race: Sundheimer Kyllinger. Starter med 4 kyllinger
- Føde: 0-8 uger kylling startfoder, 8 uger og op Voksenfoder
- Hønsehus/rugekasse: De starter i en trækasse med varmelampe. senere ud i hønsehus, med adgang til udeområde og sandkasse.
- Social: Høns er flokdyr, 3 høns minimum 10 er passende og 25 er maksimum. Høns har en hakkeorden
- Aktivitet: Dagaktive
- Formering: Begynder at lægge æg når de cirka er 6 måneder.
- Rengøring: Kyllinger: Vand og mad skiftes hver dag, min. en gang om ugen skiftes sand og savsmuld eller efter behov. Voksne Høns: Vand og mad fyldes hver dag. Hovedrengøring en gang om året. Resten af året muger jeg ud en gang om ugen, og ca. en gang hver 2. måned fjerner alt strøelse i redekasser og på gulvet, og strør nyt ud på gulvet og i redekasserne før den nye strøelse kommer ind.
Det at have høns i institutionen, skal være med til at give uderummet et nyt oplevelses moment. Børnene skal kunne gå, til og fra kyllingerne/hønsene
Så hønsegården indgår som en del af institutionens/ Børnenes daglige og legende tilgang til udendørs aktiviteter.
Dyrene skal have muligheden for at kunne trække sig tilbage og have lidt ro.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Hvor kommer ting fra. ( formening)
- Hvilke egenskaber har høns og hvad kan vi få ud af de forskellige egenskaber. Hvad lever de af og kan det være med til at gøre en forskel på miljøet
5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
Dyr kan give en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som kan være svært at skabe gennem alm. lære strukturer, som bøger, papir og medie. Dyrene kan være med til at skabe en mere livsnær oplevelse og en mere konkret måde at forstå verden på.
Dyrehold opgave B
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
Etablering af dyrehold
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.
Kyllinge Kassen har en varmelampe som er placeret i hjørnet for at kunne holde kyllingerne varme med konstant 32°, men også give dem mulighed for at trække sig væk fra varmen.
Der bliver etableret en lille sandkasse som skal være med til at forberede kyllingerne til at kunne hakke/ rode i jord. Desuden bliver det også brugt som sandbadning og til fordøjelse.
Mad og vand er placeret længst væk fra varmen, så det holdes frisk som muligt.
Bunden er dækket med aviser og savsmuld for at holde varmen og gøre rengøringen nemmere. Taget kan åbnes og lukkes på den ene side, det er vigtig fordi høns/kyllinger føler sig tryggere med dette og der er en luftcirkulation. Samtidig er det mulig at kigge ind til dem uden at forstyrre kyllingerne og iagttage dem i deres adfærd.
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).
9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog.
Logbog har sin eget afsnit Kyllinge logbog
Dyrehold opgave C
Pædagogiske aktiviteter - indgår i praksisafprøvning 1 med Fjordskolen (28/2-18)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
I vores overvejelser til fremvisning og besøg af fjordskolen elever, har vi et besøg ved vores kyllinger samt en naturvidenskabeligt projekt. Det omhandlede viden om et udpluk af dyr i dansk natur, som ræv, grævling, mus, gråænder, solsort og hare. Det er meningen at vi vil give børnene et indblik i dyrenes aftryk(poter, klør, fødder), og hvorfor og hvordan de er forskellige. Børnene får mulighed for at se nærmer på de udvalgte dyr, da de er medbragt udstoppet til fremvisningen. Børnene får mulighed for at tale om dyrene, måske fortælle om deres viden, kender de dyrene? Har de set dem før? Har de en ide til hvorfor deres aftryk er forskellige, og hvad de bruger deres poter til, måske hvad de spiser eller hvor de kommer fra?
Børnene får mulighed for at se dyr gips aftryk, måske kan de gætte, hvilke der passer til det enkelte dyr. De får mulighed for at lave egne aftryk i gips, hvis de har lyst til det.
Ved hver af dyrene vil der være deres navn, så børne får mulighed for at sætte tekst og ord på dyret (literacy). Måske er der børn der kan læse eller genkende ordet.
Ved vores kylling aktivitet vil vi starte med at lytte. Vi har kyllingerne i en kasse med et viskestykke hen over så børnene ikke kan se hvad der er i kassen. Herefter skal børnene prøve at gætte hvilket dyr der venter på dem. Vi vil vise dem et æg, spørge dem om de ved hvad det er. Prøve at slå ægget ud i en skål og snakke lidt omkring æggehvide og æggeblomme. Vi vil vise dem fjer, som de kan få lov at føle på. Efter det får de lov til at fodre kyllingerne med mel-orme og fårekyllinger, og hvis de har lyst kan børnene prøve at holde kyllingerne. Vi har besluttet os for at bruge Cirkeline og Alfonso til aktiviteten, da de er mest rolige og tamme af kyllingerne.
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Målet med aktiviterne var at give børne indsigt i dyrene/ kyllingerne og give børne mulighed for at komme i kontakt med dyrene og udvikle interesse, ansvarsbevidsthed, følelse, omsorg omkring kyllinger/ høns. Samtidig bliver det en grænseoverskridning for nogen af børnene, fordi de rører kyllingerne eller det hvad de spiser.
Vi startede med at lave vores naturvidenskabelig opgave med børnene. De blev med det samme optaget af de forskellige udstoppede dyr vi havde i vinduerne, og vi kunne nemt gå i gang med at snakke om de forskellige dyr. I begge grupper havde vi et barn som var rigtig interesseret i natur og dyr, de var de første til at have hånden i vejret. Og vi skulle som pædagogerne være fokuseret på at få spurgt alle børnene, så de alle kunne deltage. Børnene fokuseret på forskellige dele af dyrene, vi prøvede dog at fokusere på fødderne. Vi valgte dog at hvis børnene havde noget andet de gerne ville vide om, ville vi ikke tvinge fokus over på fødderne. Alle børnene ville gerne deltage, og alle børnene ville rigtig gerne lave deres egne gips aftryk. Der er dog nogle børn som var lidt tilbagetrukket omkring at trykke deres hænder ned i jorden for at lave aftryk. Men med et løfte om at de kunne komme ud og vaske finger lige efter gjorde at de til sidst også deltog.
Da vi begyndte med vores kyllinge aktivitet satte vi os ned som hos en samling, vi tog kassen med kyllingerne med ned til børnene og spurgte hvad de kan høre og hvad de tror det er for nogle dyr. Så tog vi viskestykket væk og børnene blev begejstret da de så kyllingerne. Vi begyndte at snakke om kyllingerne og spurgte ind til hvad børnene allerede vidste om kyllingerne og forklarede enkelte ting som f.eks. hvordan man holder dem og hvad kyllingerne kan lige og hvad de ikke kan tåle. Børnene var interesseret i at holde dem og næsten alle prøvede at holde og eller fodre dem, enten ved at tage melormene i hånden eller ved at bruge en pincet. Vi så nærmere ind på kyllingerne, deres fjer, fødderne og næbbet. Men for børnene var det bedste at holde og fodre kyllingerne og det gjorde de med så meget begejstring, at vores yngste kylling var mæt, efter at den første gruppe var færdig med deres projekt. Hun blev stopfodret efter børnene spurgte hvorfor Alfonso, den største af vores kyllinger, blev ved med at stjæle Cirkelines, den mindste af vores kyllinger, melorme. Vi måtte forklare børnene at der er hakkeorden hos hønsene, hvilket betyder at nogle høns har mere ret til maden end andre. Det syntes børnene var uretfærdig for Cirkeline, de mente at det var mobning og herefter blev Cirkeline fodret på højtryk.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogen har den primær rolle i forhold til dyrene, det er deres/ vores ansvar at dyrene i sidste ende bliver behandlet ordentligt og med respekt.
Men derefter er det også pædagogens rolle at give ansvaret videre til de børne som er intresseret og virker kompetente i forhold til pasning af dyr. Pædagogen giver børnene en succesoplevelse, som udvikler deres kompetencer og viden inden for dyret/hønsene.
Det er også pædagogens roller at ære børne om ansvar og dyrenes cyklus.
Give børnene viden og kobling mellem miljø, økologi og alm. etiske overvejelser omkring et andet levende væsen. “Didriksen,Ulla s. 1” (Anderledes skolegårde og legepladser)”
Samtidigt er det pædagogens rolle at anskaffe og klargøre projektet (Høns i institution).
Pædagogen skal sørge for at de nødvendigheder der skal til for at have høns i institution er på plads, så det giver børnene bedst mulighed for hjælpe til og evt. give børnene ansvar for at være de primære passer af dyrene. Det er pædagogens opgave at guide dem til at være mere selvstændig omkring projektet med dyr i institutionen. Som pædagog er det målet letter, hvis omgivelser og indkøbet er i orden og derfor er det pædagogens ansvar.
Når man som pædagog vælger at inddrage et andet levende individer som en del af det pædagogiske arbejde, vil der være og komme etiske spørgsmål om som pædagogen skal/ bør være forberedt på. Så er er pædagogens rolle at tage ansvar for de spørgsmål og situationer som børne undervejs vil/ kan møde.
Uge 10 OPGAVE D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Vi fører en logbog omkring vores dyrehold, der lægger vi ind omkring deres udvikling, adfærd og behov, samt vores oplevelse med kyllingerne og hvordan man pædagogisk kan arbejde med kyllinger.
Vi skriver om de erfaringer vi for undervejs og vores egne perspektiver og holdninger til arbejdet med kyllinger.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Vi har ført billeder af vores kyllinger på vores logbog.
Uge 11 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Kultur historie.
Vi fandt ude af at høns i mere en 4000 år har været brugt som husdyr. Under anden verdenskrig var det helt almindeligt at have høns i baghaven. børne var med til at passe dem som var det en del af den alm. og daglige husholdning. så børn i 1940 og frem til 50èrne kendte godt til hønsene og deres miljø, adfærd og cyklus.
Men i 50érne ændres det sig, det blev ydt at have høns og de forsvandt fra baghaverne. Derfor blev det også mindre almindeligt for børn i 50érne at omgås høns og deres naturlig viden om høns blev begrænset. Det var også her i 50érne at begrebet som burhøns dukket opstod.
Man kan på mange mådere sige at vi er medansvarlig for de begrænsede forhold høns har haft op gennem årene.
heldigvis kan vi er forandring i det 21 århundre, vi begynder at gå mere op i dyrnes og menneskets velvære, det gode liv for både dyr og mennesker.
“Didriksen, Ulla. s 1. ( anderledes skolegård og legeplads)”
Alm. viden omkring det at have høns, deres behov, adfærd og socialisering.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Store spørgsmål som dyrevelfærd, hvordan skal og bør man holde dyr. Har dyrne krav på velfærd? at blive behandlet værdigt, som et levende individ.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Social samværd og omgang med dyr som kyllinger/køns
At børnene fra fjordskolen, fik en oplevelse omkring kyllingerne, at børne var interesseret i at holde kyllingerne, røre og fodre dem. De virket lige så interesseret i kyllingerne som, hvis det havde været et mere alm. kæledyr som marsvin, kanin osv. En oplevelse der ikke var forventet, at der var så positiv interesse omkring det.
Pædagogiske aktiviteter - indgår i praksisafprøvning 1 med Fjordskolen (28/2-18)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
I vores overvejelser til fremvisning og besøg af fjordskolen elever, har vi et besøg ved vores kyllinger samt en naturvidenskabeligt projekt. Det omhandlede viden om et udpluk af dyr i dansk natur, som ræv, grævling, mus, gråænder, solsort og hare. Det er meningen at vi vil give børnene et indblik i dyrenes aftryk(poter, klør, fødder), og hvorfor og hvordan de er forskellige. Børnene får mulighed for at se nærmer på de udvalgte dyr, da de er medbragt udstoppet til fremvisningen. Børnene får mulighed for at tale om dyrene, måske fortælle om deres viden, kender de dyrene? Har de set dem før? Har de en ide til hvorfor deres aftryk er forskellige, og hvad de bruger deres poter til, måske hvad de spiser eller hvor de kommer fra?
Børnene får mulighed for at se dyr gips aftryk, måske kan de gætte, hvilke der passer til det enkelte dyr. De får mulighed for at lave egne aftryk i gips, hvis de har lyst til det.
Ved hver af dyrene vil der være deres navn, så børne får mulighed for at sætte tekst og ord på dyret (literacy). Måske er der børn der kan læse eller genkende ordet.
Ved vores kylling aktivitet vil vi starte med at lytte. Vi har kyllingerne i en kasse med et viskestykke hen over så børnene ikke kan se hvad der er i kassen. Herefter skal børnene prøve at gætte hvilket dyr der venter på dem. Vi vil vise dem et æg, spørge dem om de ved hvad det er. Prøve at slå ægget ud i en skål og snakke lidt omkring æggehvide og æggeblomme. Vi vil vise dem fjer, som de kan få lov at føle på. Efter det får de lov til at fodre kyllingerne med mel-orme og fårekyllinger, og hvis de har lyst kan børnene prøve at holde kyllingerne. Vi har besluttet os for at bruge Cirkeline og Alfonso til aktiviteten, da de er mest rolige og tamme af kyllingerne.
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Målet med aktiviterne var at give børne indsigt i dyrene/ kyllingerne og give børne mulighed for at komme i kontakt med dyrene og udvikle interesse, ansvarsbevidsthed, følelse, omsorg omkring kyllinger/ høns. Samtidig bliver det en grænseoverskridning for nogen af børnene, fordi de rører kyllingerne eller det hvad de spiser.
Vi startede med at lave vores naturvidenskabelig opgave med børnene. De blev med det samme optaget af de forskellige udstoppede dyr vi havde i vinduerne, og vi kunne nemt gå i gang med at snakke om de forskellige dyr. I begge grupper havde vi et barn som var rigtig interesseret i natur og dyr, de var de første til at have hånden i vejret. Og vi skulle som pædagogerne være fokuseret på at få spurgt alle børnene, så de alle kunne deltage. Børnene fokuseret på forskellige dele af dyrene, vi prøvede dog at fokusere på fødderne. Vi valgte dog at hvis børnene havde noget andet de gerne ville vide om, ville vi ikke tvinge fokus over på fødderne. Alle børnene ville gerne deltage, og alle børnene ville rigtig gerne lave deres egne gips aftryk. Der er dog nogle børn som var lidt tilbagetrukket omkring at trykke deres hænder ned i jorden for at lave aftryk. Men med et løfte om at de kunne komme ud og vaske finger lige efter gjorde at de til sidst også deltog.
Da vi begyndte med vores kyllinge aktivitet satte vi os ned som hos en samling, vi tog kassen med kyllingerne med ned til børnene og spurgte hvad de kan høre og hvad de tror det er for nogle dyr. Så tog vi viskestykket væk og børnene blev begejstret da de så kyllingerne. Vi begyndte at snakke om kyllingerne og spurgte ind til hvad børnene allerede vidste om kyllingerne og forklarede enkelte ting som f.eks. hvordan man holder dem og hvad kyllingerne kan lige og hvad de ikke kan tåle. Børnene var interesseret i at holde dem og næsten alle prøvede at holde og eller fodre dem, enten ved at tage melormene i hånden eller ved at bruge en pincet. Vi så nærmere ind på kyllingerne, deres fjer, fødderne og næbbet. Men for børnene var det bedste at holde og fodre kyllingerne og det gjorde de med så meget begejstring, at vores yngste kylling var mæt, efter at den første gruppe var færdig med deres projekt. Hun blev stopfodret efter børnene spurgte hvorfor Alfonso, den største af vores kyllinger, blev ved med at stjæle Cirkelines, den mindste af vores kyllinger, melorme. Vi måtte forklare børnene at der er hakkeorden hos hønsene, hvilket betyder at nogle høns har mere ret til maden end andre. Det syntes børnene var uretfærdig for Cirkeline, de mente at det var mobning og herefter blev Cirkeline fodret på højtryk.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogen har den primær rolle i forhold til dyrene, det er deres/ vores ansvar at dyrene i sidste ende bliver behandlet ordentligt og med respekt.
Men derefter er det også pædagogens rolle at give ansvaret videre til de børne som er intresseret og virker kompetente i forhold til pasning af dyr. Pædagogen giver børnene en succesoplevelse, som udvikler deres kompetencer og viden inden for dyret/hønsene.
Det er også pædagogens roller at ære børne om ansvar og dyrenes cyklus.
Give børnene viden og kobling mellem miljø, økologi og alm. etiske overvejelser omkring et andet levende væsen. “Didriksen,Ulla s. 1” (Anderledes skolegårde og legepladser)”
Samtidigt er det pædagogens rolle at anskaffe og klargøre projektet (Høns i institution).
Pædagogen skal sørge for at de nødvendigheder der skal til for at have høns i institution er på plads, så det giver børnene bedst mulighed for hjælpe til og evt. give børnene ansvar for at være de primære passer af dyrene. Det er pædagogens opgave at guide dem til at være mere selvstændig omkring projektet med dyr i institutionen. Som pædagog er det målet letter, hvis omgivelser og indkøbet er i orden og derfor er det pædagogens ansvar.
Når man som pædagog vælger at inddrage et andet levende individer som en del af det pædagogiske arbejde, vil der være og komme etiske spørgsmål om som pædagogen skal/ bør være forberedt på. Så er er pædagogens rolle at tage ansvar for de spørgsmål og situationer som børne undervejs vil/ kan møde.
Uge 10 OPGAVE D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Vi fører en logbog omkring vores dyrehold, der lægger vi ind omkring deres udvikling, adfærd og behov, samt vores oplevelse med kyllingerne og hvordan man pædagogisk kan arbejde med kyllinger.
Vi skriver om de erfaringer vi for undervejs og vores egne perspektiver og holdninger til arbejdet med kyllinger.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Vi har ført billeder af vores kyllinger på vores logbog.
Uge 11 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Kultur historie.
Vi fandt ude af at høns i mere en 4000 år har været brugt som husdyr. Under anden verdenskrig var det helt almindeligt at have høns i baghaven. børne var med til at passe dem som var det en del af den alm. og daglige husholdning. så børn i 1940 og frem til 50èrne kendte godt til hønsene og deres miljø, adfærd og cyklus.
Men i 50érne ændres det sig, det blev ydt at have høns og de forsvandt fra baghaverne. Derfor blev det også mindre almindeligt for børn i 50érne at omgås høns og deres naturlig viden om høns blev begrænset. Det var også her i 50érne at begrebet som burhøns dukket opstod.
Man kan på mange mådere sige at vi er medansvarlig for de begrænsede forhold høns har haft op gennem årene.
heldigvis kan vi er forandring i det 21 århundre, vi begynder at gå mere op i dyrnes og menneskets velvære, det gode liv for både dyr og mennesker.
“Didriksen, Ulla. s 1. ( anderledes skolegård og legeplads)”
Alm. viden omkring det at have høns, deres behov, adfærd og socialisering.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Store spørgsmål som dyrevelfærd, hvordan skal og bør man holde dyr. Har dyrne krav på velfærd? at blive behandlet værdigt, som et levende individ.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Social samværd og omgang med dyr som kyllinger/køns
At børnene fra fjordskolen, fik en oplevelse omkring kyllingerne, at børne var interesseret i at holde kyllingerne, røre og fodre dem. De virket lige så interesseret i kyllingerne som, hvis det havde været et mere alm. kæledyr som marsvin, kanin osv. En oplevelse der ikke var forventet, at der var så positiv interesse omkring det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar