Logbog Mel-orme og fårekyllinger k4

Logbog Mel-orme

Uge 9

Vi har overtaget Ida's mel-orme, og vil følge mel-ormene mens de forpupper og der efter bliver biller og lægger nye æg.

Først måtte vi sortere de allerede forpuppede mel-orme fra, da de andre mel-orme ellers spiser dem. De kom derefter over i deres eget bur.

Forpuppede mel-orme

Logbog kyllinger

Logbog kyllinger

Uge 7:

Tirsdag har Jørn været henne og hente vores kyllinger.

Vi har fået 4 Sundheimer kyllinger, de er 14 dage gamle. Vi kan endnu ikke se om det er haner eller høner, dette kan først ses efter de er 3-4 måneder. Vi håber vi ikke kun har fået hanekyllinger.

De var meget trætte efter at være kommet i deres nye hjem, men faldt hurtigt til ro under varme lampen

 Onsdag morgen var de friske og havde allerede spist af deres mad.

Uge 8
Mandag: Kyllingerne er kommet ind på skolen i deres nye hjem, de kan endnu ikke sidde på pinden.
De har fået et nyt drikketrug som hænger, da de ellers hælder savsmuld i vandet

Torsdag: Kyllingerne er begyndt at få flere fjer, og alle kyllingerne undtagens den mindste( som vi har døbt Cirkeline) har lært at sidde på pind. Cirkeline er til gengæld den tammeset af kyllingerne og har ikke så meget i mod at sidde ved os.

Cirkeline

Uge 9

Vi har købt mel orme og fårekyllinger til at fodre kyllingerne med. Vi overtog de mel-orme Ida allerede havde og sortere de puppede mel-orme fra, som vi vil følge på deres egne logbog. 

Biotop Logbog

Biotop Logbog

Første biotop besøg Uge 6

Vi har været ude på første besøg på vores biotop, et rigtig flot område ved oldenordsø på Als.

Vi kiggede os lidt rund og valgte et område hvor der både er træer, vandløb og ud til en mark for at få et varieret område. Der er både dådyr, ræve, harer, og skaver i området. 

Oldenordsø

Vandløb

Uge 7

I løbet af uge 7 har vi været ude på vores biotop og lede efter dyrespor, i form af pote/hov aftryk, dyrestier, spisespor og afføring.

Der er en fodertønde på vores biotop, her bliver der lagt blandt andet majs ud til rådyr og dådyr.

Her kan man se deres stier ind til tønden og resterne fra majsene

Vi kunne også finde afføring fra både dådyr og harer. Og spisespor fra en ræv der har spist en fugl.

Vi fandt nogle forskellige aftryk i jorden, vi har ikke fået identificeret alle aftryk i nu.

Uge 8

Vi har været nede og plukke forskellige planter på vores biotop, som vi vil identificere og presse.

Bregneblade

Der findes en del vildtvoksende bregneslægter og -arter i Danmark.

De mest almindelige er ørnebregne, Pteridium aquilinum, en høj bregne,

som trives i lyse magre skove, engelsød.

Polypodium vulgare, en lav stedsegrøn bregne, der kan tåle tørke, og mangeløv.

Dryopteris filix-mas, en løvfældende skovbregne.

Mere om bregner findes under dette link:

https://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/den_naturlige_have/211.html

Vi ser bregnerne ned ved vandløbet, der er dog ikke mange bregner i området lige nu. De kan være blevet spist af rådyrene som kommer i området.

Brombærblade ( blade fra en brombærbusk)

Brombær, hvis botaniske navn er Rubus fruticosus,

er yderst nøjsomme planter og meget lette at dyrke.

Man kan i sin have dyrke brombær ved et espalier, op ad et hegn eller på helt naturlig vis,

men kontrolleret, lade dem komme til deres ret ved at give dem et stykke jord,

hvor de med tiden vil være altdominerende.

mere om brombær findes ved at følge dette link:

https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/frugttraeer_og_buske/baer_druer_og_figen/408.html

Vi kan tydeligt se at brombærbusken har groet frit.

Store dele af biotopen er dækket med brombær buske,

dette giver gemme steder til mus og andre dyr.

Brombæren giver også gode spise muligheder til dyrene, da den har blade året rundt

og sætter bær i sensommer og efteråret.

Rødgran er et rankt nåletræ, der kan blive op til 40 meter højt.

Kronen er kegleformet - som et juletræ. Grenene vokser i kranse rundt om stammen.

Mellem gren-kransene stikker der små grene ud.

Barken på de unge træer og de unge skud er rødbrun. Derfor hedder granen rødgran.

På ældre træer er stammen grålig, og barken skaller af i tynde runde flager.

På gamle træer er de nederste grene visne eller knækket af.

Der kan findes mere om gran ved at følge dette link:

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/r%C3%B8dgran-picea-abies

https://www.trae.dk/leksikon/roedgran/

Forspist ageren og som formentlig stammer fra de egetræ som befinder sig på biotopen.

På billedet ser vi også frø fra et hasseltræ, som er fundet på vores biotop.

Ageren skaller fra en stilkeg, som er en af de almindeligste egetræs arter i danmark,

der befinder sig op til flere egetræer på biotopen.

Stilkegen foretrækker fugtighedsbevarende og næringsrig jord.

Det er også derpå at vi kan konkludre og se at det er stilkeg som er på biotopen.

Det ligge ned til Oldenor sø, og med vandløb fra søen,

som går op i stykket og er med til at fugte jorden.

“https://haveselskabet.dk/hvad-er-forskellen-pa-stilkeg-og-vintereg”  

Tagrør, Phragmites australis, er den største græsart i Norden

og den plante, som har størst udbredelsesområde.

Vi kan finde den i alle tempererede områder både på den nordlige

og den sydlige halvkugle.

Det er en flerårig sumpgræs, som har voldsomme jordstængeludløbere.

Tagrør kan danne tætte bestande ved søer og fjordstrande.

Man høster tagrør til tækkemateriale. I rørsumpene kan der være et rigt fugleliv.

Det er en plante, som er smuk i naturen, men ustyrlig i haven.

Mere om Tagrør og andre gras-sorter findes på:

https://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/stauder/784.html

Uge 9

Vi har været interesseret i at finde ud af hvilket slags vilde dyr der var i vores biotop. Der var allerede en fodertønde på vores område, så i starten af februar blev det sat et vild kamera op for at se hvilke dyr kom for at spise. Der er en god variation af dyr på vores biotop

Rådyr

Rådyr 

 Grævling

Fasan

Vi har tænkt os senere at lave et forsøg hvor vi ligger forskellige slags mad ud og ser hvilke dyr der bliver tiltrukket.

Uge 9

3 Marts 

Så er biotopen dækket med det fineste sne, som vi et andet udtryk og oplevelse af vores biotop. 

En smuk dag at fodre

vi fodre med korn

Det var tydligt at se dyrkens aktivitet ned på biotopen i det skønne vejr. 

Der var tydlige aftryk af dyrenes gang

Godt besøgt 

Ræv og menneske 

Spor efter fasan, de slæber deres fjer hen af jorden, kan som regel kun ses i snevejr. 

Uge 10

Små videoer af dyreaktivitet på vores biotop

Dyrehold opgaver

Dyreholds opgave

Børnehavebørn 4-5 år
1. Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?

• Lære ansvar for et andet levende væsen
• Tage sig af en andens behov

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

• Kendskab til at æg kan være levende, og at kyllingerne kommer derfra. 
• Kendskab til at små nye kyllinger vokser og bliver til store kyllinger/høns. 
• Opmærksomhed på at levende væsener skal passes og fodres. 
• Sproget. Der er meget at gøre, holde øje med og tale om - også når børnene kommer hjem 
• at have ansvar for en andet væsen 

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

• Se efter Børnenes engagement og interesse 
• Deres forståelse for dyrene, i det her tilfælde høns. 
• Nye nøgleord og deres forståelse for dem. 
• Race: Sundheimer Kyllinger. Starter med 4 kyllinger 
• Føde: 0-8 uger kylling startfoder, 8 uger og op Voksenfoder 
• Hønsehus/rugekasse: De starter i en trækasse med varmelampe. senere ud i hønsehus, med adgang til udeområde og sandkasse. 
• Social: Høns er flokdyr, 3 høns minimum 10 er passende og 25 er maksimum. Høns har en hakkeorden 
• Aktivitet: Dagaktive 
• Formering: Begynder at lægge æg når de cirka er 6 måneder. 
• Rengøring: Kyllinger: Vand og mad skiftes hver dag, min. en gang om ugen skiftes sand og savsmuld eller efter behov. Voksne Høns: Vand og mad fyldes hver dag. Hovedrengøring en gang om året. Resten af året muger jeg ud en gang om ugen, og ca. en gang hver 2. måned fjerner alt strøelse i redekasser og på gulvet, og strør nyt ud på gulvet og i redekasserne før den nye strøelse kommer ind. 

Det vil være bedst hvis institutionen har en åben hønsegård, måske med vindue ind i hønsehuset så børnene kan kigge ind uden at forstyrre hønsene.

Det at have høns i institutionen, skal være med til at give uderummet et nyt oplevelses moment. Børnene skal kunne gå, til og fra kyllingerne/hønsene

Så hønsegården indgår som en del af institutionens/ Børnenes daglige og legende tilgang til udendørs aktiviteter.

Dyrene skal have muligheden for at kunne trække sig tilbage og have lidt ro.


4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

• Hvor kommer ting fra. ( formening)
• Hvilke egenskaber har høns og hvad kan vi få ud af de forskellige egenskaber. Hvad lever de af og kan det være med til at gøre en forskel på miljøet

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Dyr kan give en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som kan være svært at skabe gennem alm. lære strukturer, som bøger, papir og medie. Dyrene kan være med til at skabe en mere livsnær oplevelse og en mere konkret måde at forstå verden på.

Dyrehold opgave B

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.
Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.

Kyllinge Kassen har en varmelampe som er placeret i hjørnet for at kunne holde kyllingerne varme med konstant 32°, men også give dem mulighed for at trække sig væk fra varmen.

Der bliver etableret en lille sandkasse som skal være med til at forberede kyllingerne til at kunne hakke/ rode i jord. Desuden bliver det også brugt som sandbadning og til fordøjelse.

Mad og vand er placeret længst væk fra varmen, så det holdes frisk som muligt.

Bunden er dækket med aviser og savsmuld for at holde varmen og gøre rengøringen nemmere. Taget kan åbnes og lukkes på den ene side, det er vigtig fordi høns/kyllinger føler sig tryggere med dette og der er en luftcirkulation. Samtidig er det mulig at kigge ind til dem uden at forstyrre kyllingerne og iagttage dem i deres adfærd.


8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog.
Logbog har sin eget afsnit Kyllinge logbog

Dyrehold opgave C
Pædagogiske aktiviteter - indgår i praksisafprøvning 1 med Fjordskolen (28/2-18)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

I vores overvejelser til fremvisning og besøg af fjordskolen elever, har vi et besøg ved vores kyllinger samt en naturvidenskabeligt projekt. Det omhandlede viden om et udpluk af dyr i dansk natur, som ræv, grævling, mus, gråænder, solsort og hare. Det er meningen at vi vil give børnene et indblik i dyrenes aftryk(poter, klør, fødder), og hvorfor og hvordan de er forskellige. Børnene får mulighed for at se nærmer på de udvalgte dyr, da de er medbragt udstoppet til fremvisningen. Børnene får mulighed for at tale om dyrene, måske fortælle om deres viden, kender de dyrene? Har de set dem før? Har de en ide til hvorfor deres aftryk er forskellige, og hvad de bruger deres poter til, måske hvad de spiser eller hvor de kommer fra?

Børnene får mulighed for at se dyr gips aftryk, måske kan de gætte, hvilke der passer til det enkelte dyr. De får mulighed for at lave egne aftryk i gips, hvis de har lyst til det.

Ved hver af dyrene vil der være deres navn, så børne får mulighed for at sætte tekst og ord på dyret (literacy). Måske er der børn der kan læse eller genkende ordet.

Ved vores kylling aktivitet vil vi starte med at lytte. Vi har kyllingerne i en kasse med et viskestykke hen over så børnene ikke kan se hvad der er i kassen. Herefter skal børnene prøve at gætte hvilket dyr der venter på dem. Vi vil vise dem et æg, spørge dem om de ved hvad det er. Prøve at slå ægget ud i en skål og snakke lidt omkring æggehvide og æggeblomme. Vi vil vise dem fjer, som de kan få lov at føle på. Efter det får de lov til at fodre kyllingerne med mel-orme og fårekyllinger, og hvis de har lyst kan børnene prøve at holde kyllingerne. Vi har besluttet os for at bruge Cirkeline og Alfonso til aktiviteten, da de er mest rolige og tamme af kyllingerne.


11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Målet med aktiviterne var at give børne indsigt i dyrene/ kyllingerne og give børne mulighed for at komme i kontakt med dyrene og udvikle interesse, ansvarsbevidsthed, følelse, omsorg omkring kyllinger/ høns. Samtidig bliver det en grænseoverskridning for nogen af børnene, fordi de rører kyllingerne eller det hvad de spiser.

Vi startede med at lave vores naturvidenskabelig opgave med børnene. De blev med det samme optaget af de forskellige udstoppede dyr vi havde i vinduerne, og vi kunne nemt gå i gang med at snakke om de forskellige dyr. I begge grupper havde vi et barn som var rigtig interesseret i natur og dyr, de var de første til at have hånden i vejret. Og vi skulle som pædagogerne være fokuseret på at få spurgt alle børnene, så de alle kunne deltage. Børnene fokuseret på forskellige dele af dyrene, vi prøvede dog at fokusere på fødderne. Vi valgte dog at hvis børnene havde noget andet de gerne ville vide om, ville vi ikke tvinge fokus over på fødderne. Alle børnene ville gerne deltage, og alle børnene ville rigtig gerne lave deres egne gips aftryk. Der er dog nogle børn som var lidt tilbagetrukket omkring at trykke deres hænder ned i jorden for at lave aftryk. Men med et løfte om at de kunne komme ud og vaske finger lige efter gjorde at de til sidst også deltog.

Da vi begyndte med vores kyllinge aktivitet satte vi os ned som hos en samling, vi tog kassen med kyllingerne med ned til børnene og spurgte hvad de kan høre og hvad de tror det er for nogle dyr. Så tog vi viskestykket væk og børnene blev begejstret da de så kyllingerne. Vi begyndte at snakke om kyllingerne og spurgte ind til hvad børnene allerede vidste om kyllingerne og forklarede enkelte ting som f.eks. hvordan man holder dem og hvad kyllingerne kan lige og hvad de ikke kan tåle. Børnene var interesseret i at holde dem og næsten alle prøvede at holde og eller fodre dem, enten ved at tage melormene i hånden eller ved at bruge en pincet. Vi så nærmere ind på kyllingerne, deres fjer, fødderne og næbbet. Men for børnene var det bedste at holde og fodre kyllingerne og det gjorde de med så meget begejstring, at vores yngste kylling var mæt, efter at den første gruppe var færdig med deres projekt. Hun blev stopfodret efter børnene spurgte hvorfor Alfonso, den største af vores kyllinger, blev ved med at stjæle Cirkelines, den mindste af vores kyllinger, melorme. Vi måtte forklare børnene at der er hakkeorden hos hønsene, hvilket betyder at nogle høns har mere ret til maden end andre. Det syntes børnene var uretfærdig for Cirkeline, de mente at det var mobning og herefter blev Cirkeline fodret på højtryk.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogen har den primær rolle i forhold til dyrene, det er deres/ vores ansvar at dyrene i sidste ende bliver behandlet ordentligt og med respekt.
Men derefter er det også pædagogens rolle at give ansvaret videre til de børne som er intresseret og virker kompetente i forhold til pasning af dyr. Pædagogen giver børnene en succesoplevelse, som udvikler deres kompetencer og viden inden for dyret/hønsene.
Det er også pædagogens roller at ære børne om ansvar og dyrenes cyklus.
Give børnene viden og kobling mellem miljø, økologi og alm. etiske overvejelser omkring et andet levende væsen. “Didriksen,Ulla s. 1” (Anderledes skolegårde og legepladser)”

Samtidigt er det pædagogens rolle at anskaffe og klargøre projektet (Høns i institution).
Pædagogen skal sørge for at de nødvendigheder der skal til for at have høns i institution er på plads, så det giver børnene bedst mulighed for hjælpe til og evt. give børnene ansvar for at være de primære passer af dyrene. Det er pædagogens opgave at guide dem til at være mere selvstændig omkring projektet med dyr i institutionen. Som pædagog er det målet letter, hvis omgivelser og indkøbet er i orden og derfor er det pædagogens ansvar.

Når man som pædagog vælger at inddrage et andet levende individer som en del af det pædagogiske arbejde, vil der være og komme etiske spørgsmål om som pædagogen skal/ bør være forberedt på. Så er er pædagogens rolle at tage ansvar for de spørgsmål og situationer som børne undervejs vil/ kan møde.


Uge 10 OPGAVE D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?

Vi fører en logbog omkring vores dyrehold, der lægger vi ind omkring deres udvikling, adfærd og behov, samt vores oplevelse med kyllingerne og hvordan man pædagogisk kan arbejde med kyllinger.

Vi skriver om de erfaringer vi for undervejs og vores egne perspektiver og holdninger til arbejdet med kyllinger.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Vi har ført billeder af vores kyllinger på vores logbog.


Uge 11 OPGAVE E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Kultur historie.

Vi fandt ude af at høns i mere en 4000 år har været brugt som husdyr. Under anden verdenskrig var det helt almindeligt at have høns i baghaven. børne var med til at passe dem som var det en del af den alm. og daglige husholdning. så børn i 1940 og frem til 50èrne kendte godt til hønsene og deres miljø, adfærd og cyklus.

Men i 50érne ændres det sig, det blev ydt at have høns og de forsvandt fra baghaverne. Derfor blev det også mindre almindeligt for børn i 50érne at omgås høns og deres naturlig viden om høns blev begrænset. Det var også her i 50érne at begrebet som burhøns dukket opstod.

Man kan på mange mådere sige at vi er medansvarlig for de begrænsede forhold høns har haft op gennem årene.

heldigvis kan vi er forandring i det 21 århundre, vi begynder at gå mere op i dyrnes og menneskets velvære, det gode liv for både dyr og mennesker.

“Didriksen, Ulla. s 1. ( anderledes skolegård og legeplads)”


Alm. viden omkring det at have høns, deres behov, adfærd og socialisering.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Store spørgsmål som dyrevelfærd, hvordan skal og bør man holde dyr. Har dyrne krav på velfærd? at blive behandlet værdigt, som et levende individ.


17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?



18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Social samværd og omgang med dyr som kyllinger/køns


At børnene fra fjordskolen, fik en oplevelse omkring kyllingerne, at børne var interesseret i at holde kyllingerne, røre og fodre dem. De virket lige så interesseret i kyllingerne som, hvis det havde været et mere alm. kæledyr som marsvin, kanin osv. En oplevelse der ikke var forventet, at der var så positiv interesse omkring det.